
SPIRITUELT RETREAT SMIDSTRUP
Spirituelt retreat Smidstrup
På en charmerende og smuk grund helt ned til havet ligger Refugium Smidstrup Strand. Naturen, de smukke bygninger og omgivelser samt stedets kirke danner en unik ramme om retreatet og vejen indad mod sjælens visdom, ro og balance.
Vi inddrager månens og solens kraftfulde energier. Nymåneenergien, som vi bevæger os imod disse dage, støtter fordybelse og mulighed for at opnå kontakt til dimensioner af dig, som rækker ud over krop og sind. De fire elementer jord, ild, luft og vand tages med ind i weekendens dybere renselsesproces.
Oplev kraftfulde meditationer, fantastisk smuk og healende natur og bliv guidet af Teresa tilbage til roen, visdommen og kærligheden i dig selv.
Guidede meditationer bringer dig ind bag ved det, som står i vejen for at kunne høre sjælens stemme og hvile i dens guidning og dens beskyttende og kærlige energi.
Retreat – indad mod hjertets og sjælens visdom
Retreatet er intensivt, hvilket giver dig mulighed for at komme dybt på linje i dig selv henover weekenden. Opholdet giver dig muligheden for at føle dig forbundet til noget større i tilværelsen og til at mærke, hvordan glæde og livslyst kan komme indefra, som en kraft der er uafhængig af ydre omstændigheder.
Gennem kraftfulde teknikker bringes du på linje i dig selv og føres indad mod sjælen, så du kan lede dit liv med hjertets og sjælens visdom.
Weekenden indeholder både tid til fordybelse, spirituel undervisning, guidede meditationer og stilhed til at fordøje de energier, vi er i under retreatet.
For at deltage behøver du ikke have lang erfaring med meditation, men det er en fordel, hvis du er vant til guidede meditationer eller har prøvet at meditere før.

Tidligere deltagere har skrevet:
“Det har været et smukt og berigende retreat.”
“Et helt igennem fantastisk og lærerigt retreat. Tusind tak!”
“Jeg nød denne dejlige indre og ydre rejse i de smukkeste omgivelser. Krop og sjæl har tanket op. 1000 tak!”
Refugium Smidstrup Strand
Sognevej 15
3250 Gilleleje
Retreat d. 17.-19. september. UDSOGLT
Pris 5.500 kr.
Prisen inkluderer:
Enkeltværelse med eget toilet og bad, samt egen terrasse og udsigt til naturen.
Fuld forplejning med lækker vegetarisk mad fra aftensmad fredag til frokost søndag. Der serveres vand til måltiderne samt te, kaffe og frugt i løbet af dagen.
Der kan desværre ikke tages højde for særlige diæter.
Tilmeldingen er bindende.
Eksklusiv i prisen:
Transport til og fra Smidstrup
Medbring:
- tøj til årstiden, da der vil være daglige vandringer i naturen
- meditationspude og måtte
- notesbog og pen
COVID-19:
Vejledning baseret på myndighedernes krav og anbefalinger ifm Covid-19 meldes ud senest to uger inden retreatet.
PROGRAM
Fredag dag 1:
Ankomst kl. 17
Velkomst
Aftensmad kl. 18.30
Spirituel undervisning og meditation
Lørdag dag 2:
Morgenmeditation før morgenmad
Fuldt dagsprogram med guidede meditationer, undervisning, stilleperioder, vandring i naturen mm.
Søndag dag 3:
Morgenmeditation før morgenmad
Halvdagsprogram med guidede meditationer, undervisning, stilleperioder, vandring i naturen mm.
Afgang kl. 15


Smidstrup retreat 17.-19. sep 2021
5.500 DKK
Udsolgt