fbpx

En clairvoyance tager udgangspunkt i dig. I det du har brug for hjælp til lige nu. I dine relationer, udfordringer eller når du er gået i stå i livet og skal have hjælp til at komme videre.

Jeg stiller ind på den åndelige verden og modtager budskaber, som kan hjælpe dig med at få mere klarhed over dit liv og uafklarede spørgsmål, som du går rundt med. Jeg ser ind på dit sjælsplan, ind i din dybeste kerne, og ser hvordan du kan få sjælens visdom og lys til at skinne igennem i dit liv, så du styrkes i kontakten til din dybeste ro og visdom og lader dette lys blive dit liv. Vi ser på, hvad det er, du lige nu har brug for afklaring på for at komme videre. Hvis det er relevant, ser jeg på tidligere liv og deres betydning for det du oplever i dit nuværende liv.

“Meget er sket siden jeg besøgte dig til en clairvoyance konsultation. Det føles på mange måder, som om der er et før og et efter. Og jeg er dybt taknemmelig for den tillid, åbenhed og evighed, du guidede mig hen imod. Af hjertet tak!” Christina

Jeg kommer ind på et udvalg af disse emner, og går i dybden med det som er relevant for dig lige nu: fortid, nutid, fremtid, parforhold, bolig, helbred, job, din spirituelle udvikling, afdøde, evt. tidligere liv og karmiske mønstre og relationer. Hvis du ønsker det fortæller jeg om hvilke engle og mestre du har med dig og hvordan de støtter dig i dit liv.

Du må gerne have forberedt spørgsmål, som du ønsker svar på.

Telefonisk konsultation er mulig (også ex. facetime). Angiv dette ved tidsbestilling.

Pris clairvoyance (50 min): 1000 kr.

Jeg startede hos Teresa, da jeg havde haft nogle oplevelser som havde været traumatiserende for mig. Disse havde påvirket mit selvværd og min tiltro til fremtiden.
Jeg var forvirret, følte mig ude af kontakt med mig selv, og jeg havde mange spørgsmål om tilværelsen. Jeg søgte en slags åndelig spirituel vejledning, selvom jeg hverken er religiøs eller tror på gud. Men jeg troede på energier, universet og genfødsel. Jeg troede på, at hvad du sender ud af energi og tanker kommer tilbage til dig. Og at vi er her for at lære noget. I løbet af mit forløb hos Teresa, blev jeg i høj grad bekræftet i dette. Jeg har haft flere spirituelle oplevelser, og er kommet i kontakt med mit højere selv. Teresa har været en god åndelig guide, hun har været sød og god til at give vejledning både privat og arbejdsmæssigt. Jeg er blevet mere bevidst om, hvad der sker omkring mig, jeg glæder mig til fremtiden, og har en følelse af, at alt hvad jeg ønsker at opnå vil lykkedes for mig. Jeg er nået til et punkt – hvor jeg er gladere for mig selv end nogensinde før, og jeg er taknemlig for de traumatiserende oplevelser, da jeg nu ser det var noget jeg skulle igennem, for at opnå en dybere kærlighed og ansvarsfølelse for mig selv. Mine møder med Teresa har givet mig tillid til mine evner, tiltro på fremtiden og en verdslig/spirituel forståelse. Teresa er god til at lytte og god til at give sit bud på den højere mening med tingenes udfald. Teresa har en rar og omsorgsfuld energi, og det er utroligt hvad hun kan fornemme.”

Neel