fbpx

Beskeder fra ærkeengle og mestre

Teresas første bestseller om hendes indre rejse ind i en hidtil ikke særlig belyst dimension.

“…en uovertruffen bog… kan varmt anbefales.” Helle, Soul Books
“…en usædvanligt indsigtsfuld bog.” Karl Aage Jensen, Astrologihuset

Køb på Saxo.comKøb som e-bog
Beskeder fra ærkeengle og mestre - bog - Teresa Thaning

Teresa Thaning er forfatter til bestselleren Beskeder fra ærkeengle og mestre, udgivet november 2016, som er et resultat af en personlig rejse ind i en hidtil ikke særlig belyst dimension, nemlig ærkeenglenes og de opstegne mestres riger. Bogen blev på få måneder en stor succes og er på Gyldendals Bestsellerliste.

Omtale af Karl Aage Jensen, Astrologihuset:
“Der er tale om en usædvanligt indsigtsfuld bog, der bærer tydeligt præg af tæt kontakt med den åndelige verden.”

Karl Aage Jensen

Astrologihuset

Bogen kan købes gennem alle landets boghandlere, som kan skaffe den hjem til dig.

Bogen ligger til salg i følgende boghandlere.

København:
Soul Books, Læderstræde 13, 1201 København K
Bog og Mystik, Valby Langgade 82 A, 2500 Valby
Astrologihuset, Teglværksgade 37, 2100 København Ø

Den sælges også på nettet:

Køb bogen online hos Astrologihuset

Køb bogen online hos saxo.com

Køb som e-bog på saxo.com

Læs om bogen herunder:

Beskeder fra ærkeengle og mestre er blevet til igennem kanalisering og bygger på forfatterens personlige erfaringer. En morgen i 2015 havde Teresa Thaning en oplevelse, der først forekom meget almindelig, men som skulle vise sig at indeholde en helt anden dybde end den umiddelbart synlige.

Netop hjemkommet fra en pilgrimsrejse i Spanien passerede hun to mænd på gaden. De to mænd var optaget af en faglig snak om et byggeri, da hun over dem fik øje på et umådeligt kraftfuldt og kærligt lys, der strålede ud fra mændenes fysiske kroppe, og hvis kvalitet stod i en skærende kontrast til de roller og magtspil, der udspillede sig mellem de to mænd.

Med denne indsigt sætter Teresa fokus på menneskets højere potentialer og på de energier, som kan hjælpe mennesker med at leve i kærlighed, samhørighed og empati – energier, som er til rådighed hele tiden, hvis man rækker ud efter dem.

Flere dybe spirituelle oplevelser tilbage i 2013 blev anledningen til en lang rejse ind i en helt ny dimension for Teresa, som efterfølgende oplevede energetisk kontakt med englene og mestrene, der spontant begyndte at manifestere sig foran hende og beskrive deres opgaver på Jorden og deres måde at hjælpe menneskene på.

I bogen her giver hun en grundig og vidende indføring i englenes og mestrenes embeder ligesom hun gennemgår deres arbejde med menneskene. Hun berører emner som De 7 Guddommelige Stråler, Mestrenes forhistorie på Atlantis og tidligere inkarnationer på Jorden og trækker spor til det kollektivt ubevidste og Jungs beskrivelse af arketyper som et bevidsthedspotentiale i mennesket, der kan give en forståelse af, hvad en rejse på de indre bevidsthedsplaner kan indebære.

I et særskilt kapitel behandles Det Karmiske Råds arbejde, dødsprocessen og sjælens rejse gennem astralplanet mod mentalplanet og hvordan karma indgår i den proces.

Bogen kan bruges både som et opslagsværk og som en praktisk guide til personlig og spirituel udvikling. Beskeder fra ærkeengle og mestre guider dig til en mere aktiv kontakt med de højere bevidsthedsplaner og gør dig i stand til bedre at identificere de enkelte mestres og ærkeengles specifikke energier og bruge den som kilde til spirituel opvågning og vækst.

Teresa Thaning spirituel lærer, clairvoyant, forfatter

Ærkeenglen Faith

Ærkeenglen Faith har en blid energi og et meget lystigt humør, hun er let og humoristisk og har en ubekymret og legende fremtoning. Jeg ser hende omgivet af børn. Børn ligger hende meget på sinde, særligt dem, som er vokset op uden en far eller mor og som...

Ærkeenglen Michael

Ærkeenglen Michael er et møde med en kraftfuld energi. Han bærer en rød kappe og har et sværd i hånden. Rustning er ofte også en del af hans beklædning. Han har en kraftfuld udstråling af autoritet, vilje og styrke, og hans ranke og stærke holdning spejler...

Ærkeenglen Jomfru Maria

Ærkeenglen Jomfru Maria er verdensmoderen, de fortabte børns beskytter og alle børns moder. Hun er moder for alle, som har brug for en mor, hun trøster alle, som påkalder hende for at blive trøstet, og hun fremmer moderkærligheden i mennesker. Hun viser sig ofte...